Leg og bevægelse

Udskoling

Woop jagt

Færdigheder: Læse og tale

Kategori: Leg og bevægelse

Sted: Udenfor 

Materialer: Hente appen woop til elevernes telefoner - IOS - Android

Varighed: 15 - 45  min.

Appen woop har eksisteret siden 2012, men fik i foråret 2021 en opdatering, så det du henter er nu woop version 2.0. Det er det danske spejderkorps, der står bag appen, men en del lærere har taget appen til sig, så nogle af de jagter, man kan finde på appen har også fagkategorier og du kan gratis oprette din egen jagt. Du behøver ikke være på stedet for at placere poster. Det kan du gøre, der hvor du er. Du kan kopiere og redigere i alle de offentlige jagter. Hvis du gerne vil lave en privat jagt bare til dine elever, så er det også en mulighed. De logger ind via en game pin. 

Du kan på det danske spejderkorps side, logge ind og få adgang til et webinar om appen. Der er også en vejledning til, hvordan man opretter en jagt etc. Så mere her: https://dds.dk/woop . Du kan også se youtube videoen her nedenunder. 

Hvis man under jagter, søger på engelsk i filteret er der desværre ikke nogen kategori til engelsk, men under tysk og dansk er der forskellige ideer, man evt. kan bruge. Man har mulighed for at lave en info post eller en quiz post. På quizposten som er et multiple choice spørgsmål, har man mulighed for at tilføje feedback. Når jagten skal sættes i gang, kan man vælge numerisk, så eleverne tager posterne i rækkefølge eller tilfældigt, så de kan tage posterne i den rækkefølge de har lyst til. Du kan også vælge om jagten skal være privat eller offentlig. 

Appen kan i engelsk bruges til at give forskellige opgaver alt i mens eleverne er udenfor og i bevægelse. F.eks. kunne de lave en video, hvor de fortæller om det sted de er. Man kunne tilføje forskellige benspænd f.eks. at alle skal sige noget på videoen og den skal være min 3 minutter etc.  og sende tilbage til læreren i en chatbesked. De kunne svare på et multiple choice spørgsmål som f.eks. Which sentence is correct 1. I like being outside, 2. I likes being outside, 3. I like being out side.