Kreativ skrivning
Mellemtrin
Mellemtrin
Færdigheder: Skrive, læse, tale
Kategori: Kreativ skrivning
Sted: Inde i klassen
Materialer: Skabeloner
Varighed: 10 - 30 min
10-Minute Stories
Denne skriveaktivitet er en teknik, som er velegnet til at gøre børn trygge ved skriveprocessen, både når de er ret utrænede i engelsk skrivning i starten af mellemtrinnet eller blot trænger til at komme i gang med at skrive mere. Man kan tage udgangspunkt i en bestemt story starter eller en liste med story starters, så eleverne kan vælge selv, hvad de har lyst til at skrive om.
Til mellemtrinnet må en story starter, eller writing prompt, som det også kaldes, godt være lidt skør, uhyggelig eller bare noget, der sætter gang i fantasien, fx
· My dog thinks he is the president of…
· I was home alone, when the lights suddenly went out…
· AsI was watching my favourite cartoon show, I was sucked into the TV…
Nu skal eleverne skriv en historie, om hvad der sker i situationen. Skriv løs i 10 minutter uden hjælpemidler. Savner eleverne ord, skriver de blot ordet på sit eget sprog, eller hvad de tror, det hedder på engelsk. Fokus er på at skrive så meget som muligt, inden tiden løber ud. Skriv gerne i hånden, da håndskrift kan stimulere fantasien.
Afslut med at læse gerne historien højt for en makker, som kan give simpel respons med fokus på det positive: et særlig godt træk eller en idé til at komme videre. Hvis det ønskes, kan ordopslag og rettelser foretages bagefter,
Skriv en 10-minute story hver dag i en periode, og vælg i afslutningen af perioden, en af historierne ud og sæt den op med Book Creator eller Story Jumper.
Find gode eksempler på story starters på denne padlet: https://padlet.com/lisefenger/creativewritingandstorytelling(se nedenfor)
Eller lav dine egne story starters til et bestemt tema eller genre med SkoleGPT eller anden AI.