Færdigheder: Tale
Kategori: Leg og bevægelse
Sted: Udenfor med god plads - markeret areal
Materialer: Masser af bolde, forskellige slags kan bruges
Varighed: 15 - 30 min.
Denne aktivitet er velegnet i forbindelse med en funktionel tilgang til arbejde med nutidsverber. Inden legen kan man brainstorme på bevægelsesverber og det øvrige ordforråd.
Læreren fordeler en masse bolde på et græsareal med god plads.
Eleverne er sammen to og to. Den ene med bind for øjnene. Den seende elev fortæller den blinde, hvilken vej han/hun skal gå, eks. "walk", "walk", "run", "stop", "stoop" (bend down), "pick up the ball". Parrene skal samle så mange bolde sammen som muligt og tælle dem på engelsk. Når alle har talt, fordeles boldene igen og parrene bytter roller.
Alle samles til sidst og hvert par fortæller på engelsk, hvor mange bolde de fik i alt, og hvilke verber, de brugte.
Aktiviteten kan afsluttes i klassen med at snakke om nutidsbøjning af verber og skrive sætninger m.m.