Digitale Ressourcer 


Færdigheder:  Lytte

Kategori: Historiefortællende podcast - fiktion, mystery

Sted: Alle steder udenfor eller indenfor

Materialer:  Computere eller telefoner, headset

Varighed: Almindelige episoder varer 10-20 min, specials flere timer

Denne podcast er en historiefortællendende podcast til 6. - 7. klasse, som er særlig velegnet, hvis man vil arbejde med temaer som news/media, journalism og technology. Man kan lytte til podcasten som lektie eller på en gåtur med efterfølgende snak. Man kan også finde et godt sted på skolen med et headset og lytte til episoderne. 

Podcasten har fem sæsoner, og den handler om reporteren Eleanor Amplified, der krydser land, hav og luft i forsøget på at opdage sandheden om en ond organisation, der vil overtage verdensherredømmet.

Podcasten er indtalt af professionelle skuespillere og har gode lydeffekter. Du kan lytte til alle fem sæsoner her, som hver har 12 episoder. Podcasten findes også på Spotify og andre podcasttjenester. 

På denne hjemmeside findes en 10 minutter lang intro med tekstmanuskript, som med fordel kan anvendes i den indledende stilladsering af podcasten eller i forbindelse med dramatisering af udvalgte scener.

Lav visuelle storyboards eller alternative afslutninger på episoder som disse eksempler fra StoryThat på Pixton Edu, SkoleTube. På EdPuzzle findes interaktive lytteforståelsesopgaver til mange af episoderne. Lav en gratis bruger på sitet og søg opgaverne der.